Da jeg fik min bus hjem, så var det lidt tvivlsomt hvilken motorstørrelse den havde.

Sælgeren mente bare det var en 1600, og sådan så motorblokkens kendingsbogstaver da også ud til at være. Det var en motorblok med kode AE = 1600ccm / 50hk.

Men der var flere ting der afveg fra en standard motor:

  • Den havde en 40/44 Kadron karburator i hver side.
  • Der var ekstra oliesump på, så olie kapacitet nu var 4L i stedet for de originale 2,5L.
  • Der var boltet vippetøj og variable ventilstilleskruer, normalt er vippetøjet bare låst med en clips i hver ende.
  • Og der var en udstødning med mere flow i.

Jeg afleverede motoren til en lokal motorguru, og han kunne hurtig konstatere at den var vokset i volumen til 1776 ccm og havde lidt skarpere knast osv. Så det var en behagelig overraskelse.

Generelt var motoren og motorrum dog sovset ind i olie, og det var ikke et godt tegn.

Årsagen til olie spild var også tydelig: De fyre i USA, der havde boret blokken op til 1776ccm cylindre og stempler (90,5 mm Ø) havde sat nye gevind i, til de stænger der holder cylinder og topstykker på plads. Men de havde ikke fået dem plane nok til at følge overfladen, så der var luft i mellem cylindre og blok, det havde man givet flydende pakning. Men det kunne ikke holde.

Så blokken måtte planslibes. Der var også en del småting, som oliepumpe, ventilstilleskruer osv, der skulle skiftet. Men heldigvis var blok, krumtap, knast, cylindre, stempler, topstykker osv i fin stand.

Men til sidst var der et stk. lækker ‘longblock’ klar. Og jeg monterede så selv nymalet kølerblik, generator, karburatorer osv.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.